Bygningsreglementet

Bygningsreglementets krav til fugtforholdene i klimaskærmen er formuleret som et overordnet ydeevnekrav: "Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod akkumulering af skadelig kondensfugt".

Endvidere er det i en note præciseret, at tagfladen skal have en minimumshældning på 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m for at sikre en effektiv afvanding.

Fugtbelastning

Valget af elementtype afhænger af fugtbelastningen fra rumluften og af yderbeklædningens type og tæthed. Endvidere kan risiko for byggefugt have betydning for valget. Fugtindholdet i indeluften bestemmes af fugten i den tilførte udeluft og af den fugt, der tilføres ved bygningens brug.

I vinterhalvåret vil det absolutte fugtindhold i indeluften (g/m³) normalt være væsentlig større end udeluftens, mens der om sommeren er mere ensartede forhold inde og ude.

Fugten i indeluften kan i vinterhalvåret bevæge sig indefra og ud i konstruktionen ved diffusion eller konvektion.

Ved diffusion bevæger vanddampmolekylerne sig gennem materialer fra et område med høj vanddampkoncentration til et med lavere. Mængden af diffusionsfugt reduceres ved indbygning af en "dampspærre".

Ved konvektion fører en luftstrøm vanddampen med sig f.eks. gennem sprækker i dampspærren ud til et ventileret hulrum. Konvektionsfugt reduceres ved en effektiv lufttætning af samlinger i dampspærrens plan.
Når vanddampe afkøles under dugpunktet opstår kondens, som i større mængde kan være skadelig. Kondensvand skal derfor kunne drives ud om sommeren, så der bliver fugtteknisk balance i konstruktionen.

Fugtbelastningsklasser

Bygningers rumklima beskrives ved 5 fugtbelastningsklasser, som vist i fig. 2 og 3. Jo højere klasse desto større fugtbelastning. Fugtbelastningsklasserne bestemmes af indeluftens absolutte fugtindhold i de kolde vintermåneder, hvor gennemsnits- temperaturen ude er under 5 °C, se fig. 1.

På fig.3 er forskellige bygningstyper indplaceret i fugtbelastningsklasserne. Skemaet er dog kun orienterende, idet særlige forhold som befugtning, overtryks- ventilation m.v. har stor indflydelse på rumluftens fugtindhold. Fugtbelastningen må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Dampspærre/dampbremse

Ved valget af dampspærre har hovedvægten gennem mange år været lagt på diffusionsmodstanden. De senere års erfaringer viser imidlertid, at lufttætheden og dermed samlingerne er den vigtigste faktor og at en diffusionsmodstand (Z-værdi) på 50-100 GPa s m²/kg (100-200 PAM) almindeligvis er tilstrækkelig.

Det er samtidig vigtigt at vurdere om evt. byggefugt kan slippe ud af konstruktionen uden skade, så der ikke indbygges utilsigtet fugt mellem to tætte membraner.

Byggefugt

Byggefugt er fugt, som utilsigtet kan tilføres konstruktionen under opførelsen, som regel stammende fra nedbør. Palsgaard elementer udføres af tørt træ med et vandindhold på under 20%. Elementerne leveres så vidt muligt lukkede og med vandafvisende overflader indpakket i krympefolie. Byggefugt undgås ved at holde åbnede elementpakker tildækkede på byggepladsen og sørge for en hurtig lukning af samlinger (strimling) i takt med montagen.

Sommerkondens

Sommerkondens kan optræde i en bygnings første leveår og stammer fra byggefugt eller fra ophobet vinterfugt nedefra. Ved solpåvirkning drives fugten tilbage fra konstruktionens overside, hvor den kan kondensere på dampspærren.

Traditionelle dampspærrer kan give vandansamlinger med risiko for drypgener ved utætheder. En dampspærre af Hygrodiode
afhjælper dette.

Hygrodiode

Hygrodioden er en avanceret dampspærre, som består af vandsugende filt belagt med plaststrimler på oversiden og plastfolie på undersiden perforeret i striber, der er forskudt i forhold til plasten på oversiden. Herved opnås en tilstrækkelig diffusionsmodstand, Z-værdi = ca. 100 GPa s m²/kg, og frit vand kan suges gennem filten ved kapillarvirkning.

Hygrodioden bremser fugten i rumluften i dens indtrængning op i tagkonstruktionen om vinteren, men tillader evt. fugt i taget at trænge ned gennem loftet, når tagfladen påvirkes af solindstråling i sommerhalvåret, hvor det kan fordampe til de underliggende rum. (se www.icopal.dk)

Ventilation

Ventilerede løsninger opbygges efter det gammelkendte og velfungerende princip med ventilationsåbninger svarende til 1/500 af det bebyggede areal.
Ventilationen sker stern-stern eller stern-kip med jævnt fordelte ventilationsåbninger ved tagfod og kip. Ca. halvdelen af det samlede udluftningsareal (1/1000) placeres ved kip og resten fordeles langs de to sider ved tagfod.

Ventilationsprincippet har begrænset anvendelse i forhold til tagfladens længde og ventilationsspaltens gennemsnitshøjde efter følgende regler:

Ved saddeltage med taghældninger over 10° anbefales udluftning i kip. Bemærk at der også skal være ventilation i taghulrum ved udvekslinger for ovenlys, grat, skotrende, skorsten mv. f.eks. ved hjælp af ventilationsstudse i undertaget.

Fugtdeformationer

Når bygninger varmes op i vinter- halvåret vil træets fugtligevægt forskydes mod et højere fugtindhold på ydersiden og et mindre på indersiden. Det medfører, at ydersiden udvider sig, og undersiden trækker sig sammen, så konstruktionen krummer udad (ved tagelementer opad). Krumningen er beskeden og normalt uden betydning, men ved skillevægstilslutninger o.l., bør der tages hensyn hertil ved at forankre eller udføre teleskopløsning. Ved anvendelse af standard teleskopløsninger i gipspladevægge anbefales teleskopvirkningen fordelt med 1/3-del nedad (snelast)
og 2/3-del opad.

Gennemføringer/ inddækninger

Ved mindre taggennemføringer, der ofte udføres på byggepladsen, er det vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt til gennemføringen. Ved ovenlysinddækninger er det vigtigt, at evt. kondensfugt på undersiden ikke kan trænge ind i tagkonstruktionen. Anvend f.eks. ovenlys med kondensrende. Inddækninger mod højere bygninger skal udformes, så nedbør på de tilstødende facader føres ud på tagdækningen.

Dokumentation

Der findes endnu ikke normer for fugtteknisk dimensionering af konstruktioner. Elementtypernes egnethed vurderes fra sag til sag ud fra resultater fra anerkendte undersøgelser og prøvninger suppleret med fugttekniske beregninger og simuleringer bl.a. ved hjælp af MATCH-programmet udviklet på DTU.

MATCH-programmet simulerer fugtforholdene i en given konstruktion over en ønsket tidsperiode på basis af referenceårets udeklimadata og det specificerede indeklima.

Programmet tager hensyn til de instationære fugt og temperatur- forhold i materialelagene og de aktuelle materialers hygroskopiske egenskaber. Konstruktions- opbygning, hældning, orientering m.v. specificeres individuelt.

Elementtype   Rumklimaklasse		I-1 Uventileret m. diffusionstæt tagbelægning	I-2 Uventileret m. diffusionsåbent undertag	I-3 ¹ Ventileret m. fast undertag diffusionstæt eller -åben belægning	U-1 / U-2 Uventileret m. udvendig isolering (varmt tag)
1	Tørre lagerhaller Tørre produktionslokaler Sportshaller u. tilskuere   Dugpunkt under 0° C ≤ 5 g vand pr. m³ luft	Dampspærre m. drænvirkning (Hygrodiode)		Min. 45 mm
2	Boliger Skoler, institutioner Kontorer, butikslokaler Sportshaller m. tilskuere Normal industri   Dugpunkt under 11° C ≤ 10 g vand pr. m³ luft	Dampspærre m. drænvirkning (Hygrodiode)		Min. 45 mm Lufttætte samlinger vigtigt!	Dampspærre af tagpap
3	Svømmehaller Vaskerier Baderum Trykkerier Fugtig industri   Dugpunkt under 11° C >10 g vand pr. m³ luft				Dampspærre af tagpap

Fig. 5: Vejledende placering af bygninger i rumklimaklasser og valg af elementtype udfra rumklimaklasser. Pilene illustrerer den fugttekniske virkemåde. Note1): For ventilerede løsninger gælder angivne min. højde for stern-stern eller stern-kip ventilation over højst 12 m. For større tagflader se nedenstående.

Tagelementtyper

Fugtteknisk opbygges tagelementer efter 4 forskellige virkemåder, som vist i fig. 3 med tilhørende anvendelse i rumklimaklasser.

1. Uventilerede tagelementer, I-1 m. diffusionstæt tagbeklædning
En kompakt konstruktionstype med tagdækning af tagpap, metal e.l. direkte på krydsfinerunderlag. Den fugttekniske balance sikres ved at fugt, der trænger op i konstruktionen i vinterhalvåret, drives tilbage til rummet af solvarmen om sommeren. For at undgå "fugtfældevirkning" anvendes altid en dampspærre med drænvirkning, f.eks. Hygrodiode. Det sikrer, at en mindre mængde utilsigtet fugt (op til 25% træfugt) kan drives ud uden skade for konstruktionen. Bemærk, at loftsfladen skal være ret diffusionsåben, Z < 10 GPasm2/kg, som træbeton, gips ol.

Konstruktionstypen anvendes kun ved solpåvirkede tagflader og max. 30° hældning mod nord.

I områder med begrænset solindstråling anbefales, at der isoleres fuldt ud, da fugt vil søge mod de koldeste områder. Evt. suppleres med ca. 50 mm udvendig isolering i forbindelse med den afsluttende tagdækning bag murkroner ol.

2. Uventilerede tagelementer, I-2 m. diffusionsåbent undertag og ventileret tagdækning
Er som type I-1 en kompakt konstruktion. Undertaget udføres typisk af krydsfiner med vandafvisende grunder (Z < 5 Gpasm2/kg) men andre diffusionsåbne undertage kan anvendes.

Det fugttekniske princip baseres på at indtrængende fugt diffunderer igennem undertaget og bliver bortventileret under tagbeklædningen eller diffunderer evt. igennem denne. Tagdækningen er ofte bølgeeternit, tegl på lægter o.l.

3. Ventilerede elementer, I-3 m. fast undertag og diffusionstæt eller -åben tagbelægning
Her holdes træet i fugtteknisk balance ved en naturlig ventilation med udeluft gennem en ventilationsspalte over isoleringslaget.

Ventilationen skal være effektiv over hele tagfladen og hulrummet over isoleringen skal have en effektiv højde fra 45 - 95 mm som vist i ovenstående skema afhængig af tagfladens længde (max. 20 m).

Det er vigtigt at dampspærren har lufttætte samlinger. Hætteventilation frarådes, idet undertryk omkring hætter kan skabe øget opsugning af varm og fugtig rumluft gennem utætheder. Ventilerede elementer anvendes derfor ikke til store "vandrette" tagflader.

4. Uventilerede elementtyper, U m. udvendig isolering "varmt tag"
I "varmttagsløsninger" anbringes isoleringen helt eller delvist på konstruktionens udvendige side ovenpå dampspærren som almindeligvis er af tagpap med svejste samlinger.

Med isoleringen udenpå de bærende trædele holdes træet varmt og kondensdannelse kan helt undgås.

Konstruktionstypen anvendes især over de meget fugtige indeklimaer i svømmehaller, badelande ol. i rumklimaklasse 3, men er også velegnet over gangstrøg ol. i permanent skygge og hvor ventilation vanskeligt kan udføres.

Den udvendige isolering udføres som regel på byggepladsen som en del af tagdækningsarbejdet.

Facadeelementer

Lette træbaserede facadeelementer kan som regel anvendes i alle rumklimaklasser. Den indvendige dampspærre, udføres med lufttætte samlinger og den udvendige regn- og evt. diffusionstætte facadebeklædning monteres med bagvedliggende lodret ventilationsspalte.

Lodret ventilation fungerer særdeles effektivt pga. af skorstens- virkningen, og isoleringen bør altid beskyttes med en vindtæt diffusionsåben beklædning.

Palsgaard facadeelementer er normalt fra fabrik forsynet med en diffusionsåben vindtæt afdækning, typisk af imprægneret gipsplade.

Med ikke-regntætte ventilerede facadebeklædninger, f.eks. glasplader o.l. med åbne fuger, kræves der en mere vandresistent og diffusionsåben afdækning af f.eks. cementspånplade.